Fra erhverv til beboelse
Lejligheden på Åboulevard købte vi i 2014.
Da vi købte lejligheden var den lager for en rammebutik, som i løbet af et par år havde klemt tusindvis af 3,5 meter høje lister ind i den 140 kvm store lejlighed. På trods af det faldt vi pladask for alle de flotte detaljer som gemte sig bag limegrønne plastiklister og tremmer for vinduerne.
Det tog omkring halvandet år at få kommunen til at godkende lejligheden til beboelse, så da vi endelig havde byggetilladelsen kunne vi ikke komme hurtigt nok i gang.
Plantegning
Nedrivning
Ja – sådan så det ud … I lang tid !
Selvom vi havde prøvet det før, havde jeg ikke i min vildeste fantasi troet at vi ville generere så meget affald! Vi blev meget hurigt kendte ansigter på genbrugspladsen. Alle på genbrugen viste hvor langt vi var nået med vores projekt. Alt blev revet ned, det eneste der stod tilbage var bærende vægge.
Det er så fed en fornemmelse når det sidste læs køres afsted på genbrugen (selvom det aldrig er det sidste!), og man står med et helt blankt lærred, som bare indbyder til kreativitet og fornyelse.
Opbygning
Da vi købte lejligheden var, det der nu er et stort åbent køkken/alrum/gang, en labyrint af små mørke rum. Vi væltede alle vægge og fik det det store køkken vi havde drømt om. Køkkenet er fra Køkkensnedkeren og de massive betonbordplader har vi selv støbt på gulvet i det der nu er vores spisestue.
Vi elsker sildebensparket … ELSKER!
Derfor har vi valgt at lægge sildeben i hele lejligheden – selv på badeværelset, hvor sorte lavastensfliser pynter på gulvet og væggene i bruseniche.
Badeværelset er blevet udvidet en smule, for at få plads til en dejlig stor bruseniche. Alle rør og installationer er flyttet, hvilket betød, at vi i en lang periode havde frit udsyn til vaskerummet i kælderen. Intet toilet, intet bad og intet privatliv – i et par måneder (og selvfølgelig de koldeste) brugte vi gårdtoilettet og gik i bad i sportshallen længere nede ad vejen inden den lukkede kl 22. Herfra kunne vi gå hjem og trække plastikken af vores seng, hoppe ud af sikkerhedsskoene og under dynen, mens vi kiggede op på vores havregrødsindsmute stuk.
Før/efter billeder