Velkommen til vores blog

Vi er blevet spurgt af flere om vi vil dele lidt flere detaljer om vores byggeri, de udfordringer vi står overfor, løsninger vi vælger mm., så derfor har vi nu lavet en blog for de ekstra nysgerrige – og bestemt også for os selv, så vi kan se tilbage på vores hidtil vildeste projekt.

For 4 måneder siden var vores plan at bo i vores lejlighed, istandsætte vores dejlige sommerhus på Lolland og holde en lang fælles barsel sammen med vores lille datter … De planer ændrede sig over natten, da vi faldt pladask for et gammelt, skævt hus! En uge, en budrunde og en masse sommerfugle i maven senere var huset vores og vores planer for det næste lange stykke tid ændret.

Vi glæder os til at dele vores projekt med jer 🙂