Det er åbenbart blevet ‘vores ting’ det her med at konvertere erhvervsejendomme til beboelse – i hvert fald er det ikke fremmed for os. Huset på Rantzausgade er den anden bolig vi har fået konverteret fra erhverv til beboelse. Det gør os ikke til eksperter, men vi har dog brugt en del timer på at gøre os klogere på området og den erfaring vi har gjort os, deler vi selvfølgelig gerne.

Rigtig tit når vi snakker med venner og bekendte om det at købe en erhvervsejendom og konvertere den til beboelse, er den umiddelbare reaktion at ‘det bør alle da gør’, som om det bare er en underskrift med NemID og så er det klaret. Gid det var så vel – det er en virkelig lang og tung proces. Med lejligheden på Frederiksberg tog processen over et år fra vi begyndte at skrive ansøgningen til vi havde en byggetilladelse. En ting er de mange timer man bruger på ansøgningen, men for os var ventetiden klart den værste. Vi kunne aldrig rigtig få at vide om kommunen havde alle de oplysninger de skulle bruge for at behandle vores sag, og hver gang vi så lys for enden af tunnelen og fik en dato for behandling af vores sag, blev det aflyst grundet hastesager – det skete 4-5 gange, hvilket betød en ekstra sagsbehandlingstid på ca. 8 måneder, da sagsbehandlingsteamet ud over kun at mødet en gang om måneden, åbenbart også er berettiget til 3 måneders sommerferie (måske man skulle søge arbejde hos kommunen?!)

.. Ja, okay! Det er 5 år siden nu og lejligheden endte jo med at blive godkendt, så hvorfor hænge sig i det? Det er der nok heller ingen grund til længere, men jeg synes det er den vigtigste del af fortællingen, når man snakker om ansøgning og selve processen.

I vores første konverteringsprojekt, turde vi ikke købe lejligheden før vi havde byggetilladelsen og godkendelsen til at konvertere den til beboelse, vi var bange for at brænde inde med en lejlighed vi ikke måtte bo i. Det betød også, at lejligheden var til salg i hele det år hvor vi ventede på kommunens dom. Da vi endelig fik byggetilladelsen, fik vi også en mail med besked om at vores ansøgning og godkendelse nu lå på kommunens hjemmeside, og at vores byggetilladelse ikke var personlig. Praktisk betød det, at hvem som helst nu kunne købe ‘vores’ lejlighed, så selvom vi var mega glade, turde vi ikke fortælle det til nogen før vi havde en underskrevet købsaftale – tænk hvis nogen havde købt den lige foran snuden på os!

Med huset er det en lidt anden historie. Vi har det med at tidsfordrive den på diverse boligsider, bare for lige at se hvad der er på markedet. Det var sådan vi fandt lejligheden og det endte også med at være sådan vi faldt huset. Dagen efter vi havde set det på nettet og brugt den halve nat på at søge i byggesagsarkivet på kommunens hjemmeside, var vi ude og se huset, som viste sig at være en meget eftertragtet vare. Selvom vi bød udbudsprisen allerede ved første fremvisning, fik vi at vide at to andre købere havde gjort det samme, hvilket betød at vi skulle i budrunde, hvor vi hver fik én chance for at komme med vores bedste bud. Vi blev meget hurtigt enige om at gå all-in og smide alt hvad vi havde (og ikke havde) i puljen, sådan et hus byder sig ikke hver dag, og vi ville være så ærgerlige hvis det viste sig at vi havde tabt med 100.000 kr.. I løbet af 14 dage havde vi i korte træk købt et hus, skiftet bank og sat lejligheden til salg – det tænker jeg at skrive et blodindlæg om en anden dag 🙂

Den store efterspørgsel på huset gjorte, at vi blev nødt til at købe det før vi søgte kommunen om konverteringen til beboelse, men vi havde en god mavefornemmelse, og jeg havde da også ringet til kommunen, som var så søde at undersøge om der var nogle umiddelbare hindringer i en konvertering.

Hvis indholdet i ansøgningen er det der har interesse, så er det næsten nemmest at læse den ansøgning vi skrev til Frederiksberg Kommune: https://public.filarkiv.dk/Document/Open/111/byggesag/CAFB9F7EC30941CDB6007422AA9616AC?searchSource=0#pagemode=thumbs&view=fitV

Ansøgningen på huset er ikke offentlig endnu, men skal nok dele den når det er muligt.

Grundet vores baggrund som henholdsvis håndværker og bygningskonstruktør, har vi selv kunne stå for at udarbejde ansøgningen. Derudover er vi begge to typer der ikke giver op, har vi besluttet os for at noget, sætter vi alle kræfter ind for at nå i mål. Får vi i første omgang ikke et ja, søger vi andre veje og giver ikke op før vi er sikre på at alle muligheder er undersøgt. Når der er sagt er der nogle helt punkter der skal være på plads for at en erhvervsejendom kan komme i betragtning til beboelse:

Læs lokalplanen for området. Det givet en god fornemmelse for hvad kommunes plan for området er, om de på sigt fx ønsker at opføre flere boliger, om området er tiltænkt børnefamilier mm. Brug så meget af det i ansøgningen som muligt, det viser både at man har taget sig tid til at læse de (alt for lange) lokalplaner og har taget stilling til sin rolle i lokalområdet.

De fleste (hvis ikke alle) kommuner har krav til friareal, hvilket er det uderum der hører til boligen. Frederiksberg Kommune har fx krav til 50% friareal, dvs. at en bolig på 150 kvm skal have 75 kvm. friareal, som fx kan være have, terrasse, gård eller altan. Det kan stort set aldrig lade sig gøre, så her er det ansøgerens opgave at overbevise kommunen om, at de kvm friareal der er, er udnyttet (eller kan udnyttes) bedst muligt. Her skal der bare smøres tykt på, tegninger med planter og farverige beskrivelser. Ligger der parker eller andre grønne områder i nærheden, så skriv også det i ansøgningen, som begrundelse for at afvige fra kommunes krav.

I byen er der krav til parkering. De fleste steder er det ikke muligt at lave en parkeringsplads, så her kan man risikere at man skal betale sig fra det. På Frederiksberg koster det ca. 300.000 kr. pr. 100 kvm bolig man konverterer, hvis ikke en parkeringsplads kan anlægges på grunden. Konvertere man 200 kvm skal man kunne anlægge 2 parkeringspladser eller betale 600.000 kr. osv. osv.

Gulvniveauet i en beboelsesenhed skal være over gadeniveau, ellers får man ikke godkendt lejligheden eller huset til beboelse. Så kælderlejligheder er et no go – med mindre en af facaderne er åbnet til terræn. Drejer det sig om 5-10 cm, så kan man med fordel kigge på lofthøjden. Har man fundet et hus med 3 meter til loftet, er det måske muligt at hæve gulvniveauet op over gadeniveau uden at nå under de krav der er til lofthøjde i boliger.

Kommunen kræver plan -, facade – og snittegninger. Jeg vil anbefale at man får hjælp til tegningsmaterialet, hvis ikke man har forstand på det. Det kan hurtigt forlænge sagsbehandlingstiden og få ens sag til at stå svagere og mere uprofessionel hvis ikke man har et ordentligt tegningsmateriale.

Det er altid en god idé at undersøge hvad huset har været brugt til før, da det kan give nogle åbninger. Har det fx været bolig før, er det et ret stærkt argument overfor kommunen, ikke kun i forhold til konverteringen, men fx også i forhold til parkering eller andre krav der måtte være. Har der været beboelse før, er der den gang højest sandsynligt tænkt på parkering, hvilket gør at man måske kan blive fri for kravet om etablering af parkeringsplads.

Husk at tage stilling til husets klassificering, er det fx bevaringsværdigt eller fredet, er det en god idé at skrive i ansøgningen at man har taget hensyn til det, og evt. beskrive hvad man gør for at ‘omfavne’ den historie huset har.

Puha, en lang smøre! Jeg håber det givet et lille indblik i hele det her konverteringscirkus. Mit allervigtigste råd er, at kende sine begrænsninger. Har man ingen erfaring indenfor byggebranchen, har aldrig skrevet en lignende ansøgning eller tegnet en plantegning, så synes jeg man skal betale sig fra det. Selvom det koster nogle penge, så er det en brøkdel af, hvad selve projektet koster hvis man ender med at få en byggetilladelse.

Rigtig god arbejdslyst til dem der ender med at kaste sig ud i en konvertering.